Bordeaux
Bordeaux er et af verdens mest kendte vindistrikter med cirka 60 appellationer, der omfatter tørre-søde hvidvine, rosévine, rødvine og mousserende vine. De fleste forbinder rødvin fra Bordeaux med kraftige, fadlagrede og lagringsegnede rødvine.
Bordeaux opdeles i venstrebred og højrebred. Den forklaring kan du læse mere om under alle vores skønne Bordeaux-vine nederst på siden.
Bordeaux er den største og mest succesrige appellation både i og uden for Frankrig. Vinarealet i franske Bordeaux fylder op til 120.000 ha, hvilket er på størrelse med Tysklands samlede vinarealer. Der fremstilles gennemsnitligt 650 mio. flasker vin om året af de omkring 6.000 vindyrkere i distriktet. Det er i Bordeaux, man finder nogle af verdens mest berømte vine, som handles til svimlende priser verden over. Rødvin udgør knap 75 procent, mens tørre hvidvine udgør 20 procent, og de resterende er en blanding af rosé, halvsøde og ædelsøde hvidvine samt mousserende vin. Der er altså ingen tvivl om, at du let kan finde en god vin fra Bordeaux, som du kan nyde selv eller imponere dine gæster med til en dejlig middag. Ring til os på 9753 1079 for råd og vejledning til valg af Bordeaux-vine, så du får en, der passer perfekt til den valgte menu.
Rødvin fra Bordeaux
- og den med højre bred og venstre bred
Når man taler om vinregionen Bordeaux, opdeles området som regel i højre bred og venstre bred af Gironne-floden med den store Entre-Deux-Mers i midten.
Venstre bred dækker Haut-Médoc og Bas-Médoc. Her finder man de berømte kommuner Saint-Estéphe, Pauillac, Saint-Julien, Margaux, Molis og Listrac. Den mest kendte appellation er 1855-klassificeringen af røde Bordeaux-vine (1.Cru - 5.Cru).
Højre bred dækker blandt andet Pomerol og Saint-Emilion. Saint-Emilion-vine klassificeres efter 1955-klassificeringen (Premier Grand Cru Classé og Grand Cru Classé).
Syd for Bordeaux ligger hvidvinsdistriktet Graves, med Pessac-Léognan, Sauterne og Bassac, som er kendt for at producere nogle af verdens bedste søde dessertvine. Røde druesorter i Bordeaux er Cabernet Sauvignon (hoveddruen på venstre bred), Merlot (hoveddrue på højre bred), Petit Verdot og Cabernet Franc. Hvide druesorter i Bordeaux er Sauvignon Blanc (mest tørre vine), Semillon (mest søde vine).
Årsagen til de to dominerende druesorter og fordelingen på hver sin side af floden, finder man, vel logisk nok, i terroiret.
Bordeaux fra venstre bred
Jordbunden på den venstre bred består primært af grus i forskellige niveauer, og det betyder en voldsom dræning af vandet. Derfor må vinstokkene søge langt ned i underlaget for at få tilstrækkelig med næring. Her stortrives Cabernet Sauvignon-druen, og den er den altdominerende drue på venstre bred. Vinene her suppleres af Merlot, Cabernet Franc og Petit Verdot. Underlaget resulterer i nogle meget tanninrige vine, der kan være ganske udrikkelige som unge. Til gengæld har vinene et stort lagringspotentiale, og nogle af de mest særlige årgange kan lagres i mere end 30 år, under de rette betingelser selvfølgelig. Bordeaux-vine fra venstrebredden er klassificeret i den kendte 1855-klassifikaion og klassificeres efter den enkelte producent (modsat Bourgogne, som klassificeres efter enkelte marker).
Bordeaux fra højre bred
Højre bred er domineret af lerholdig jord med kalksten, og her stortrives Merlot-druen. Vinene på højre bred er mere tilnærmelige og bløde. Disse, primært Merlot-vine, indgår ikke i den ovennævnte 1855-klassifikation. Her har Saint-Émilion deres egen, mens Pomerol ingen officiel klassifikation har.
