Gratis fragt fra 999 kr.

Levering 1-3 hverdage

Høj kvalitet til lave priser

Sikker betaling


Pinot Noir smagekasse  - Forskellig stil fra forskellige lande

Pinot Noir smagekasse - Forskellig stil fra forskellige lande

954,00 DKK

Pinot Noir er nok især mest kendt for Bourgogne, hvor druen bliver brugt i nogle af verdens dyreste vine, som er elsket af vinnørder verden over. Smagen og duften er umiskendelig og er helt sin egen. Når den er bedst, er det måske en af de største vinoplevelser, du får i dit liv. Pinot Noir er kendetegnet ved dens lyse farve, frugtige præg af tranebær, hindbær og kirsebær, karamel, tobak, svampe, skovbund, våde blade, cola, nelliker og vanilje. Den vil ofte være fadlaget, have et forholdsvis lavt tanninindhold og en pæn syre. Den er fin, blød, nærmest feminin, skrøbelig og forførende, men uden overhovedet at være tynd, når den er bedst.

Pinot Noir behøver ikke være en dyr rødvin fra Bourgogne. Pinot Noir dyrkes nemlig verden over og i denne smagskasse har vi samlet 6 forskellige vine med det tilfælles, at de er lavet på Pinot Noir.

Kassen indeholder følgende:

1 fl. Paul Delane, Cremant de Noirs, Cremant de Bourgogne, Frankrig. Dejlig mousserende vin lavet på Pinot Noir.

1 fl. Pinot Noir Rosé fra Schloss Johannisberg i Tyskland. Dejlig tør Rosé fra Tyskland, som er let, sommerlig, charmerende og saftig rosévin med en lovende aroma af roser, urter og hindbær.

1 fl. Errazuriz Pinot Noir, Chile. Markedets absolut bedste Pinot Noir til prisen. Perfekt til risotto, lyst kød, fjerkræ, milde oste, grøntsagsretter mm.

1 fl. Grand Courtade Pinot Noir fra Familien Fabre i Sydfrankrig - let, subtilt og komplekst Pinor Noir som er lys rød i glasset og med et let røget duft, der suppleres elegant af hint af smagfulde kirsebær og sort peber.

1 fl. Cloudline Pinot Noir fra Domaine Drouhin i Villamette Valley i Oregon, USA. Der er ikke så meget at sige andet end Cloudline er en gennemgående smuk Pinot Noir, elegant og præcis med modne mørke kirsebær, hindbær, fine urter, subtilt krydret, levende og silkeblød på ganen med en lang mørk kirsebær og røget finish. 

1 fl. MOMO Pinot Noir fra New Zealand er kompromisløs kvalitet af økologisk og biodynamisk rødvin. Vinen dufter af kirsebær og hindbær. Smagen er elegant med toner af bær og fad. Tanninerne er fine og bløde.

 

 

 

Model/Varenr.: 6482
stk.
Type Rødvin
Indhold 6 x75 cl
Land Tyskland, Frankrig, Chile, Oregon og New Zealand
Køb billet til vores smagninger