Gratis fragt fra 999 kr.

Levering 1-3 hverdage

Høj kvalitet til lave priser

Sikker betaling

Bitter

Hvem har ikke fået en bitter til rundstykkerne, når der er noget at fejre? I Danmark har vi en, synes mange udlændinge, lidt bizar tradition med at nyde en bitter til morgenmaden ved festlige lejligheder. Mange har også en flaske bitter i tasken på vandreturen, cykelturen, eller de nyder et glas bitter, fordi det smager godt. Du kan også bruge en bitter til at mixe i dine drinks, så den populære drik kan nydes på rigtig mange måder. Under vores store udvalg af bitter kan du læse om, hvad bitter er, og hvordan det bliver lavet. Køb din bitter her.


Hvad er bitter?

Bitter er spiritus tilsat urter og/eller krydderier, og det er aromaerne, der giver bitter den bitre, men meget aromatisk smag. Den blev i tidernes morgen fremstillet som medicin, og det ynder mange stadig at kalde den. Især er bitter brugt imod ‘feriemaver’, og mange har altid en bitter med i kufferten, når ferien går sydpå. Bitter fås i to udgaver, nemlig helbittere og halvbittere. Det ‘hele’ og ‘halve’ i bitter hentyder til smagen af den bitre smag. En helbitter har en stærk og lidt kras smag, hvor en halvbitter er lidt mere tilgængelig for de fleste, den er en sødere og federe bitter. 

Hvordan fremstiller man bitter?

I Danmark findes der omkring 100 forskellige mærker af bitter, og der findes cirka 1.000 registrerede lokale såkaldte bitter-recepter. Der fremstilles især rundt om i hele Europa mange slags bitter. De mest populære krydderier til fremstilling af bitter er især anis, dild, enebær, kanel og kardemomme, men det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvilke krydderier, der kan benyttes til fremstilling af bitter. 

Rigtig mange mennesker synes, et glas bitter er noget af det bedste, mens andre synes, det er, nå ja for bitter. Mennesker afviser som udgangspunkt den bitre smag, fordi det kan være et tegn på, at maden er fordærvet, men vi kan med tiden vænne os til at kunne lide den bitre smag. Det gør vi, når vi oplever smagen sammen med ting, som kroppen reagerer positivt på. En tonicvand er eksempelvis meget bitter, men rigtig mange mennesker nyder med stor velbehag en Gin& Tonic. Så det er bare at gå ombord i en god bitter, den skal nok blive god. 

Historien om bitter

Som nævnt ovenfor startede bitter som en medicinsk eliksir, og den kan spores helt tilbage til 300-tallet. Den blev i starten blandt andet fremstillet og brugt som modgift til bid fra giftige dyr. Senere videreudviklede man drikken til generel medicin, som blev brugt mod både forgiftninger og forskellige sygdomme. 

I dag er der nogen, der hævder, at de aldrig er syge, fordi de dagligt får deres morgenbitter. Hvorvidt bitter har en medicinsk virkning må være op til den enkelte at vurdere, men den nydes af mange og bliver skålet i til mange festlige lejligheder.

Køb billet til vores smagninger