Gratis fragt fra 999 kr.

Levering 1-3 hverdage

Høj kvalitet til lave priser

Sikker betaling

Cognac

Cognac er en dejlig gave til en ægte feinschmecker. Det er liflige gyldne dråber, der er lig med kvalitet, stil og klasse. Læs mere om Cognac, og hvordan den bliver produceret under vores udvalg af lækre Cognac. Mangler du hjælp til at vælge den rigtige Cognac? Ring på 9753 1079, så guider vi dig til at vælge rigtigt.  


Hvad er Cognac?

Cognac kommer fra Cognac-området i det sydvestlige Frankrig, lidt nord for Bordeaux. Cognac er fransk brændevin, og det er en spiritus i kategorien Brandy. Cognac adskiller sig dog fra Brandy på flere punkter. Cognac falder under den franske appellation d'origine contrôlée, så der stilles strenge krav til produktionen og navngivningen, og desuden er produktet beskyttet af samme regler som fx Champagne, nemlig at Cognac skal være produceret i Cognac-området.

Hvordan laver man cognac?

Cognac er lavet på destilleret hvidvin, der lagres på egefade. Den mest udbredte drue til produktionen af Cognac er Ugni Blanc-druen.

Hvidvinen, som danner basen for den færdige cognac, er på cirka 8 % alkohol og er meget tør, tynd og med en del syre. Den produceres udelukkende med det formål at blive til Cognac. Faktisk smager hvidvinen ret dårlig, og den er slet ikke til at drikke. Det ændrer destillationen og fadlagringen heldigvis på. 

Efter presning gærer druesaften i 2-3 uger med regionens lokale vildgær, som omdanner det naturlige sukkerindhold til alkohol. Det er ikke tilladt at tilsætte sukker til saften. Processen ender med en udrikkelig vin på 7-8 % alkohol. Hvidvinen destilleres herefter på kobberpostils. Væsken destilleres to gange, og det færdige resultat er en farveløs Eau de Vie på cirka 70 % alkohol. 

Det færdigdestillerede produkt bliver hældt på egefade, og her skal anvendes fade fra områderne Limousin eller Troncais. Under fadlagringen reagerer væsken på luften og fadet, og der fordamper cirka tre procent alkohol om året. Det kalder man "Angel's Share", som man også kender det fra whisky-produktionen. På fransk hedder Angel's Share "La Part des Anges". Fadlagringen skal vare minimum to år, før man må kalde det færdige produkt for Cognac, men mange cognac lagrer noget længere. En Brandy til sammenligning må tappes efter allerede 6 måneder.

Den færdige cognac blendes, og det er den yngste cognac i blended, der afgør, hvilken alder der er på det færdige produkt. Der blendes oftest Cognac af forskellig alder, og nogle flasker indeholder imponerende mange blends fra adskillige årgange. Hvert cognachus har en "maître de chai" (Cognac's svar på Winemaker), som blender de forskellige Cognac og sørger for både et velsmagende slutprodukt, og at husets stil er konsistent.

Hvad står V.S., V.S.O.P. og X.O. for i cognac?

Den færdige Cognac er underlagt regler for kvaliteten, som er inddelt i tre kategorier, defineret af det antal år, Cognacen er lagret. Vel at mærke fastsat efter det yngste blend. Lagringsperioden for Cognac kalder man for øvrigt mariage, og de tre Cognac-kvaliteter er som følger:

V.S.: En V.S. Cognac er Very Special og har lagret i mindst 2 år.

V.S.O.P.: Det betyder Very Superior Old Pale, og den har mindst 4 års mariage bag sig.

X.O.: Extra Old Cognac, yngste blend skal være minimum 10 år.

Der findes flere andre kategorier af alder på Cognac, men de mest udbredte er Vielle Réserve og Hors d'Age. Disse to kategorier af Cognac skal mindst være seks år, men er oftest ældre end Cognac mærket med X.O. Hors d'Age er oftest de ældste Cognac.

I en Cognac mærket Cru skal mindst 90 % af druerne være Ugni Blanc, Folle Blanche og/eller Colombard.

Cognac-glas

Nyd din Cognac af et cognac-glas fra Riedel, så smager den helt perfekt.

Køb billet til vores smagninger