Chardonnay

Vitikultur

Tilpasningsevne: 
En af Chardonnays største styrker er dens evne til at tilpasse sig en bred vifte af klimaer. Den trives både i kølige og varme regioner, hvor vinens stil ofte afspejler det klima, den er dyrket i. I køligt klima producerer Chardonnay typisk slankere, sprødere vine med højere syre, mens varmere klima giver fyldigere vine med tropiske frugtsmag.

Udbytte: 
Chardonnay er vegetativ og kan give højt høstudbytte. Dette kan være fordelagtigt for storproduktion, men store høstudbytter kan også resultere i mindre intense vine. Kvalitetsbevidste producenter bruger ofte teknikker som “grøn høst” for at begrænse udbyttet og dermed forbedre smagskoncentrationen.

Vinifikation

Gæringstanke: 
Chardonnay kan gæres i forskellige beholdere, herunder ståltanke, betonkar eller egetræsfade, som hver især giver forskellige karaktertræk til vinen. Gæring i ståltanke og betonkar bevarer typisk druens naturlige frugtighed og syre, mens gæring i egetræsfade kan tilføre rigdom, kompleksitet og smagsnoter som vanilje, toast og ristet brød.
 

Malolaktisk gæring (MLF): 
Denne sekundære gæring, hvor den skarpe æblesyre omdannes til den blødere mælkesyre, bruges ofte i vinifikationen af Chardonnay. Malolaktisk gæring giver vinen en cremet tekstur, med noter af smør og yoghurt, hvilket ofte forbindes med rigere og federe Chardonnay-stile.
 

Lagring på bundfald (Lees): 
Lagring af vinen på bundfald (døde gærceller) er en almindelig teknik, især i regioner som Bourgogne. Denne teknik kan tilføje kompleksitet, mere krop og tekstur samt en gæragtig, nøddeagtig karakter til vinen.

Brug af egetræsfade: 
Chardonnay er en af de få hvidvine, der ofte lagres i egetræsfade. Brugen af egetræ, især nye fade, kan tilføre smagsnoter af vanilje, karamel og krydderier til vinen, samt bidrage til dens fyldige karakter. Graden af egetræets indflydelse varierer meget afhængigt af den stil, vinmageren ønsker at opnå. Vinmageren kan vælge at blande vin, der har lagret på henholdsvis ståltanke med fadlagret vin.

Kendetegn
Chardonnay er kendt for sin evne til at reflektere både terroir og vinfremstillingsteknikker, hvilket giver en bred vifte af stilarter og karakteristika. Dog kan visse generelle træk identificeres:

• Farve: Typisk fra lys til gylden gul, hvor rigere og mere fyldige stilarter viser en dybere farve.
• Aroma: I køligere klimaer viser Chardonnay ofte aromaer af grønne æbler, citron og pærer med hints af kalk eller våde sten som i Chablis. I varmere klimaer skifter frugtprofilen mod modne tropiske frugter som ananas, mango og fersken. Med lagring på egetræsfade er aromaer af vanilje, ristet brød og nødder almindelige.
• Smag: Smagen varierer meget afhængigt af stilen. I ikke-fadlagret Chardonnay er smagen ofte sprød og ren med høj syre, mens fadlagrede versioner kan være fyldigere, rigere og mere afrundede med smøragtige teksturer og stor kompleksitet.
• Syre: Chardonnay udviser typisk medium til høj syre, hvilket hjælper med at balancere vinen, især i de mere fyldige, fadlagrede versioner.
• Alkohol: Afhængigt af region og klima kan alkoholniveauet variere fra 12 % til over 14 %. Køligere klimaer producerer generelt vine med lavere alkohol, mens varmere klimaer har højere indhold af alkohol.

Vin-stil

Unoaked Chardonnay:
Disse vine gæres ofte i ståltanke eller neutrale tanke, hvilket fremhæver druens rene frugtkarakter. De er typisk lette, sprøde og forfriskende med smagsnoter af citrus, grønne æbler og mineralitet. Disse findes især i regioner som Chablis (Frankrig) eller kølige områder som New Zealand.

Oaked Chardonnay: 
Disse vine lagres på egetræsfade, hvilket resulterer i rigere, cremede teksturer og smagsnoter af smør (fra MLF), vanilje og ristet brød. Californien og Bourgogne er kendt for denne stil, som kan variere fra moderat til kraftigt lagret, afhængigt af vinmagerens præference.

Mousserende Chardonnay:
Chardonnay er en af de vigtigste druer i produktionen af mousserende vin, mest berømt i Champagne (Frankrig). Mousserende Chardonnay har ofte sprød syre og smagsnoter af grønne æbler, citronskal og brioche, især når de er lagret på bundfaldet. 

Fyldig Chardonnay: 
Disse vine har gennemgået både malolaktisk gæring og forlænget fadlagring, hvilket resulterer i en cremet, rig og fyldig stil. Disse vine forbindes ofte med regioner som Napa Valley eller dele af Bourgogne (f.eks. Meursault).

Chablis: 
En berømt Chardonnay-stil fra Chablis-regionen i Bourgogne, Frankrig. Disse vine er typisk lagret uden fad, med sprød syre og en høj mineralitet. Smagsnoterne inkluderer grønne æbler, citrus og flint, hvilket gør dem til nogle af verdens mest karakteristiske Chardonnays.

Vigtige Vinregioner for Chardonnay
Chardonnay produceres over hele verden, i mange forskellige kvaliteter og stilarter. Her fremhæves nogle af de vigtigste vinområder, kendt for at producere Chardonnay.

Frankrig:
Bourgogne: Chardonnays fødested, Bourgogne, producerer nogle af verdens fineste eksemplarer, fra de mineralske, sprøde vin med højere syre fra Chablis til de rige, komplekse vine fra Côte de Beaune (f.eks. Meursault, Puligny-Montrachet og Chassagne-Montrachet).
Champagne: Chardonnay er en af de tre primære druer, der bruges til produktion af Champagne. Blanc de Blancs Champagner er lavet udelukkende på Chardonnay og byder på sprød syre og fine bobler. Chardonnay anvendes også i Cuvees.

USA:
Californien: Kendt for fyldige, kraftige Chardonnay vine, ofte med tydelig indflydelse fra fadlagring. Regioner som Napa Valley, Sonoma (især Russian River Valley) og Monterey producerer velkendte, højkvalitets Chardonnay.
Oregon: Køligere regioner som Willamette Valley vinder anerkendelse for at producere mere tilbageholdte, Bourgogne-inspirerede Chardonnayc med højere syre og mineralitet.

Australien:
Margaret River: Kendt for at producere Chardonnay med en balance mellem moden frugt og sprød syre. Vinene har ofte en god integration af fad og viser tropiske frugtsmag sammen med citrus og gule stenfrugter.
Yarra Valley: Et køligere klimaområde, der producerer elegante Chardonnay vine med sprød syre og en mere tilbageholdt frugtprofil.

New Zealand:
Marlborough: Bedst kendt for Sauvignon Blanc, men producerer også nogle sprøde, Chardonnay med lys syre og citrusnoter og uden fad.
Hawke’s Bay: Varme regioner som Hawke’s Bay tilbyder fyldigere Chardonnay med tropisk frugtsmag og potentiale for fadlagring.