Grenache
Grenache (kendt som Garnacha i Spanien) er en af de mest udbredte druesorter i verden og er værdsat for sin alsidighed, evne til at trives i varme klimaer og sin rolle i produktionen af både enkeltdruevine og som en vigtig blandingsdrue.
Læs mere om Grenache herunder.
Vitikultur
Grenache er en varme-tolerant drue, der trives i varme, tørre klimaer med masser af sollys. Den er især velegnet til områder med middelhavsklima som Sydfrankrig og Barossa Valley i Australien. Vinstokken er kendt for sin robusthed og dyrkes ofte som bush vine (dvs vinstokker, der gro som en busk og ikke på opbindningssystemer), hvilket gør den i stand til at modstå barske vejrforhold som kraftig vind og tørke. Grenache-vinstokke er relativt kraftige og kan blive meget gamle. Nogle af verdens ældste Grenache-stokke finder man i Australien. Grenache kan give høje udbytter, og derfor kan beskæring være med til at regulere udbyttet.
En af de største udfordringer ved Grenache er, at druen modner sent. Denne forlængede modningsperiode giver høje sukkerniveauer, hvilket ofte resulterer i vine med højt alkoholindhold.
Vinifikation og vinstil
Grenache er en fleksibel drue, når det kommer til vinfremstilling, og kan vinificeres på forskellige måder afhængigt af den ønskede stil. I Australien siger man ofte, at Grenache-vine "shows the hand of the winemaker". Grenache producerer et bredt spektrum af vintyper, fra lette og friske til fyldige og kraftige.
Rødvin lavet på Grenache:
Gæres ofte ved moderate temperaturer for at bevare frugtnoterne i vinen. Nogle vinproducenter anvender hele klaser til fermentering for at øge kompleksiteten og strukturen, andre bruger maceration carbonic, hvor vinene fremstår mere saftige og frugtige. Til fermentering anvendes ofte ståltanke eller betonæg/-tanke, eftersom Grenache har tendens til at oxidere let og derfor skal beskyttes mod iltpåvirkning under fermentering. Hvis vinen lagres på fade, er tendensen ofte brugte fade, eftersom man ikke ønsker, at nye fadnoter skal dominere over frugten i vinen. Fadlagring er almindeligt, især i højere kvalitetsvine, som kan udvikle yderligere lag af krydderier og tekstur fra fadlagring.
Grenache anvendes ofte i blanding med Syrah og Mourvèdre, som i Châteauneuf-du-Pape og GSM-blandinger fra Australien, eller med Tempranillo som i Rioja. Vine lavet på blends giver store røde frugtnoter som jordbær og hindbær og tilfører mere krop til vinen, eftersom Grenache ofte har højere alkoholprocent.
Vinene spænder fra letdrikkelige, frugtige vine til mere strukturerede og lagringsværdige udgaver.
Rosé på Grenache:
Grenache er en af verdens bedste rosé-druer. I regioner som Provence og Navarra anvendes Grenache ofte til rosé-produktion, hvor drueskindet er i kort kontakt med mosten, hvilket resulterer i en lysere farve og færre tanniner. Disse vine gærer typisk i ståltanke for at bevare friskheden. Grenache-baserede rosévine er lette, friske og forfriskende med delikate røde frugtsmage og en lys pink farve.
Søde og forstærkede vine:
I regioner som Roussillon bruges Grenache til at lave Vin Doux Naturel, som Banyuls. Gæringen standses ved tilsætning af spiritus, hvilket bevarer druens naturlige sødme. Disse søde vine har en intens sødme, rigdom og kompleksitet. Druens høje sukkerindhold gør den ideel til disse stilarter.
Kendetegn
Grenache producerer vine, der er imødekommende og ofte viser en karakteristisk kombination af moden frugt og krydderier.
Farve: Eftersom drueskindet på Grenache er tyndt, er vinene typisk lysere i farven sammenlignet med andre rødvinsdruer.
Aromaer og smage: Grenache er kendt for sin udtryksfulde frugtkarakter, ofte med smag af modne røde frugter som jordbær, hindbær og kirsebær samt hints af hvid peber, kanel og urter som timian og rosmarin. Med alderen kan vinen udvikle mere komplekse smage som tørret frugt, læder og jordagtige noter.
Tanniner og syre: Grenache-vine har generelt moderate tanniner og syre, hvilket gør dem frugtige og letdrikkelige. Dog kan dette variere afhængigt af, hvordan vinen er fremstillet, og om den er blandet med andre druesorter.
Alkohol: Grenache-vine har en tendens til at have et højt alkoholindhold på grund af druens evne til at akkumulere sukker, ofte op til 14-16% ABV.
Vinregioner
Grenache er udbredt i flere nøgleområder rundt om i verden:
Sydrhône, Frankrig: Grenache er rygraden i mange berømte blandinger, især i Châteauneuf-du-Pape og Côtes du Rhône. Her blandes den typisk med Syrah, Mourvèdre og andre sorter for at producere vine med kompleksitet, struktur og lagringspotentiale.
Provence, Frankrig: Grenache spiller en vigtig rolle i produktionen af Provence-rosé, som tilbyder friske røde frugtsmage og livlig syre.
Spanien: Kendt som Garnacha, dyrkes Grenache i stor stil i Priorat, Navarra og Rioja. Den blandes ofte i rødvine, men enkeltdruevine kan også findes, især i Aragón.
Australien: I regioner som Barossa Valley og McLaren Vale trives Grenache i det varme klima og producerer både enkeltdruevine og bidrager til GSM-blandinger (Grenache-Syrah-Mourvèdre). Australske Grenache-vine har tendens til at være frugtige og kraftige med intense smagsnuancer og en blød tekstur.
Californien, USA: Grenache bliver stadig mere populær i Californien, især i regioner som Paso Robles og Santa Barbara County. Californiske Grenache-vine er ofte rige og modne med livlige røde frugtsmage og højere alkoholindhold.
