Antinori
Italienske Marchesi Antinori er vin i absolut verdensklasse gennem hele 26 generationer. De mange generationer bliver til sådan cirka 630 år, og det er jo nærmest umuligt at forstå, når det handler om én og samme vinfamilie. Antinori kan dog spore sin historie og aner tilbage til 1385, da den tidligere slægtning Giovanni di Piero Antinori blev optaget i ’Arte Fiorentina dei Vinattieri’, som vinmagernes orden hed tilbage i det gamle Firenze. I dag er Marchesi Antinori medlem af Primum Familiae Vini, som er en sammenslutning af 12 af de mest prestigiøse vinhuse i hele verden, som alle er familieejet. Se vores italienske topvine fra Antinori herunder.
Italienske topvine
Allerede helt tilbage i renæssancetidens Firenze var Marchesi Antinori et succesrigt vinhus, og Allesandro Antinori var blandt de rigeste indbyggere. Det var helt tilbage til dengang, da Firenze var centrum for tidens allerstørste tænkere og kunstnere, som talte Leonardo da Vinci og forfattere som Dante Alighieri, manden bag Den Guddommelige Komedie.
I dag er Marchesi Antinori stadig en familieejet virksomhed, som værner om sine værdier som omhu og fokus på detaljen og vinhuset bestræber sig på hele tiden at lave bedre og bedre vin. I 26 generationer har familien haft stor indflydelse på italiensk vinproduktion med deres innovative og til tider modige beslutninger og satsninger, som dog altid har bundet i en grundlæggende respekt for traditionerne for vinfremstilling.
Super Toscanere
I 1974 lancerede Marchesi Antinori sin første Tignanello på markedet, som skulle vise sig at være en af de første `Super Toscanere´. Vinen kom bag på den italienske vinverden og der blev herefter sat en ny barre for, hvad man kunne fremstille af vin i Italien. Vinen blev lavet på et blend af Sangiovese og de dengang ’forbudte’ udenlandske druesorter Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc og gjorde Piero Antinori til en af de store fornyere i en strømning af super-toscanere, som blev skabt uden skelen til gamle regler og traditioner. Tignanello regnes i dag for at være én af de mest betydningsfulde vine i hele Italiens vinøse historie.
Intet overladt til tilfældighederne hos italienske Antinori
Vinslottet Antinori oser af kvalitet og intet er overladt til tilfældighederne. Det bliver man forvisset om, når man kører op foran den 100.000.000 € dyre ejendom, som huser vineriet. Alt er gennemført smagfuldt, og man kan nyde de udstillede værker af Leonardo da Vinci og Giovanni Della Robbia i lysindfaldet foran elevatoren, som fører op til den lille restaurant, der ligger med udsigt ud over vineriets marker med deres mange vinstokke.
Familiens daglige arbejde er funderet i årelange traditioner og erfaringer, men det begyder ikke, at man ikke har store visioner for huset og hver enkelt vin, som Tignanello netop er et bevis på. Vinhuset er konstant på udkig efter nye metoder og researcher efter internationale druesorter og eksperimenterer med alternative dyrkningsmetoder, vinmarker i forskellige højdemeter, forsellige gæringsmetoder, forskellige former for fadlagring for bare at nævne nogle af tingene.
Albiera Antinori er nu direktør for Marchesi Antinori, og arbejder sammen med søstrene Allegra og Alessia, som hjælper med driften. Deres far, Marchese Piero Antinori, er ærespræsident for familievirksomheden.