Gratis fragt fra 999 kr.

Levering 1-3 hverdage

Høj kvalitet til lave priser

Sikker betaling

Graham´s

W & J Graham’s producerer nogle af verdens fineste portvine, og det har de gjort i over 200 år. Det blev grundlagt af to brødre fra Skotland i Porto, som jo som bekendt ligger i Portugal. Dog var det ikke med henblik på at lave portvin til en start, men brødrene handlede  i starten med tekstiler. Handlen med portvin startede ved en tilfældighed, da de i 1820 modtog 27 tønder portvin som betaling for noget gæld, kunden ikke kunne indfri med rede kontanter. Portvinen var hurtigt solgt og de to brødre fik selv smag for den gode portvin, så de besluttede sig for ikke alene at producere portvin, men at de ville producere de bedste portvine i hele Douro-dalen. Sådan blev W & J Graham’s en realitet. Med 300 års portvinstradition og erfaring med produktion har Graham’s selvfølgelig en stærk ballast med værdier, som er en stabil grundsten i virksomheden den dag i dag. Virksomhedens motto ’Do Not Forget’ og opsummerer, at traditioner, erfaringer og viden bæres videre fra generation til generation. Se de smagfulde portvine fra Graham's herunder. Se alle vores portvine.


Verdens bedste og fineste portvine

Robert Parker havde på et tidspunkt følgende kommentar til Graham's: "The most consistent producer of great port in the post worldwar 2 era". Graham portvin, som brandet ofte kaldes i folkemunde her til lands, har et stort udvalg af lækre portvine at byde på, så der er en portvin til de fleste. 

Grahams’ har holdt fast i, at nogle af portvinene fortsat bliver produceret ved de helt traditionelle metoder, hvor druerne ligger i åbne, lave kar, kaldet lagares, mens medarbejderne træder på og maser druerne med deres bare tæer. Graham’s bruger også helt moderne metoder og, som den første portvinsproducent, benytter de også moderne udgaver af lagares, som fungerer fint sammen med de traditionelle. Det ender op i resultater, som er lige så gode, eller endda ofte bedre, end de traditionelle. 

Portvin fra Dourodalen

Dourodalen er et meget udfordrende terroir i verden og områdets bjergrige terræn og stejle dale giver små mikroklimaer, som hver især producerer de meget varierende og unikke portvine, der har stor kompleksitet og en fin balance i smagen. Temperaturerne i området falder til under frysepunktet om vinteren og ligger som regel over 35 grader om sommeren, så det er store temperaturforskellige for vinstokkene og hårde vilkår. Rent faktisk er de store temperaturforskelle netop årsagen til, at området er ideelt for vin til portvine, da området leverer portvine med stor kraft, kompleksitet og fylde. Store dele af Douro er meget utilgængelige og vinmarkerne er nærmest skåret ud af bjergsiderne. Der er i flere århundreder blevet bygget terrasser i mursten på skråningerne, som er så stejle, at der kun lige er plads til én række vinranker. Det er både et utroligt flot syn og helt unikt. Det har betydet, at området blev udnævnt som UNESCO World Heritage Site i 2001.

Graham’s ejer selv fem af de bjergrige vinmarker i flere egne af Dourodalen, og alle har den bedste klassifikation, dvs. ’A’. For at bevare den oprindelige, vilde flora er jorden blevet holdt næsten uforstyrret, og det er en tilgang, som Graham’s er overbeviste om i sidste ende bidrager til et mere komplekst og smagfuldt udtryk for den enkelte vinmarks terroir. 

Siden 1970 har Gramham’s været Symington-familiens ejerskab, som selv har en lang historie inden for portvinsverdenen. I dag er det således fem fætre og kusiner med slægtsrødder tilbage til både portvinsproduktion og Douro-dalen helt tilbage til 1600-tallet, som varetager produktionen af verdens bedste portvine fra Graham's.

Køb billet til vores smagninger