Gratis fragt fra 999 kr.

Levering 1-3 hverdage

Høj kvalitet til lave priser

Sikker betaling

Portvin

Portvin fremstilles i et af verdens ældste vinområder, Douro-dalen, i det nordlige Portugal. Duoro-dalen er kendt for sine stejle skråninger med gamle sten-terrasser, hvorpå vinstokkene er plantet. De bedste vinmarker til Portvin ligger i Cima Corgo, omkring og over jernbanebyen Pinhão. De druesorter, der hyppigst anvendes til portvin af topkvalitet er: Touriga Nacional, Touriga Franca, Tinta Roriz, Tinta Cao og Tinta Barocca. 

Der findes flere forskellige portvinstyper. De mest kendte er Tawny Port og Vintage Port. Hos Pedersborg Vin har vi også LBV (Late Bottled Vintage), White Port, Pink Port, Crusted Port og Colheita. Læs mere om Portvinstyper og fremstilling af portvin i bunden af denne side. Herunder finder du vores udvalg af de skønne portvine.  

 


Fremstilling af portvin

Druerne til portvin plukkes i hånden, eftersom portvin dyrkes på nogle af Europas stejleste skråninger. Portvin fremstilles ved, at man ”træder” i druerne (i store kar, kaldet “Lagares”) for hurtigt at udtrække tanniner, aroma og farve i mosten. Herefter starter den alkoholiske gæring. Efter en relativ kort gæring tilsættes aquardente, hvorved gæringsprocessen stopper. Man bevarer derved den naturlige sødme i vinen, og samtidig får den en høj alkoholprocent. Om foråret sendes portvinene til havnebyen Vila Nova de Gaia for at undgå, at den bagende varme sommer i Douro-dalen påvirker de unge portvine negativt.

Den efterfølgende behandling og lagring af portvinen afgør, hvilken type portvin man får.

Portvinstyper

Tawny er lysere og meget brunlig i farven. De er komplekse i smagen og har typisk noter af tørrede frugter og nødder.

Tawny Port, Tawny Port Reserve og Tawny med angivet alder, f.eks 10-års, 20-års, 30-års eller 40-års, er portvin blandet af forskellige årgange og druetyper. Alderen angiver gennemsnitsalderen på portvinen. Colheita eller Single Harvest er Tawny port fra én bestemt årgang, som har lagret mindst 8 år på fad. 

Vintage Port er portvin, som skal modne på flaske og kun fra én bestemt årgang. Vinen tappes på flaske 1-2 år efter høst og modner herefter langsomt på flaske. Kun de bedste årgange bliver deklareret som Vintage. Eksempler på Vintage årgange er 1970, 1977, 1997, 2000, 2003, 2011, 2016.

Ruby-kategorien dækker over flere typer portvin. Portvinen er mørke i farven og mere vinøs i smagen og rig på frugt. Det er forholdsvis billige, unge portvine uden årgang. Reservetyperne, som er blendet af portvine fra forskellige årgange, er af bedre kvalitet. Reserve-portvinene har lagret på fad i op til 4 år, før de filtreres og tappes på flaske.

LBV (Late Bottled Port) er Ruby port fra én bestemt årgang, som har lagret 4-6 år på fad, før vinen filtreres og tappes på flaske. Eftersom vinen er filtreret, er den ikke egnet til at gemme på samme måde som Vintage port.

Crusted port er forskellige årgange som er blendet. Portvinen har bundfald og kan derfor lagres på flaske. Tappeårstallet fremgår af flasken. Portvinstypen er særligt kendt i England.

Hvid portvin er en portvinstype, der er lavet på hvide druer. Portvinen er uden årgang og typisk 2-3 år gamle, når de sælges. White Port er glimrende portvin til PortTonic.


Husk: Vil du nyde din portvin optimalt, så drik den af et Riedel Vinum Portvinsglas. Her finder du det rigtige Riedel Vinum portvinsglas.

Hos Pedersborg Vin finder du Vintage Port, Colheita og Tawny'er fra bl.a. Grahams, Hutcheson, Quinta do Vesuvio, Warres og Burmester.

Køb billet til vores smagninger