Gratis fragt fra 999 kr.

Levering 1-3 hverdage

Høj kvalitet til lave priser

Sikker betaling


 2022 Mentrida Ganadero, Bodegas Canopy

2022 Mentrida Ganadero, Bodegas Canopy

125,00 DKK

Mentrida Ganadero er produceret på 100 % Grenache fra gamle vinstokke (mere end 45 år).

Duften er domineret af frugtige aromaer af kirsebær og blåbær med noter af roser, urter og chokolade. Smagen er frisk med ganske lette tanniner. Eftersmagen er frugtig og krydret og vedholdende.

Bodegas Canopy blev grundlagt i 2003 af tre ønologer, som deler ansvaret for de vigtige beslutninger, herunder filosofien om gamle Grenache-stokke, lavt høstudbytte og ingen kemi.

Canopy ligger mellem Madrid og Toledo i DO Mentrida ved foden af Sierra de Gredos, som lige nu er hotspottet for elegant Grenache. Her er det de gamle Grenache-stokke, plantet i fattig jordbund med granit og sand, i 800 meters højde, der er grundpillerne i produktionen.

Markerne dyrkes økologisk og biodynamisk, men er ikke certificeret. Alt arbejde udføres i hånden, druerne afstilkes, trædes og koldmacereres inden gæringen, der starter naturligt på druernes eget gær. Efter gæringen presses vinen blidt og modnes i 3 måneder på store fade af fransk eg (500-2000 liter) . Kun let svovling er anvendt. Vinene filtreres let inden flaskning.

Ugens Kioskbasker af Rene Langdahl.

Det skriver Rene Langdahl om vinen:

"Ugens kioskbasker til mængdekøb. Smid en kasse eller tre i kælderen til vinterens komme. I øjeblikket snurrer vinverdenen lidt rundt. Der er overskud af vin. Ser man bort fra Napa Cab og Bourgogne, så ligger der pæne mængder alt for god vin derude, som bare ikke kan sælges. Kunsten er at vælge kanel i stedet for skidt. Her et godt eksempel. Mentrida går stadig lidt under radaren selvom området sydvest for Madrid har garnacha til den store guldmedalje og relativt højtliggende marker og i det hele taget alt det som Sierra de Gredos mod nord bliver hypet for i øjeblikket. Varmende sødmefuld, men frisk aroma af timianblomst, rosmarin og knuste skovjordbær. Der er modstand i munden, stilen er MEGET rhone’sk, men alligevel lidt køligere."
 

Model/Varenr.: 6715
stk.
Type Rødvin
Årgang 2022
Indhold 75 cl.
Alkohol 14,5%
Land Spanien
Område DO Mentrida
Vinhus Bodegas Canopy
Anmeldelser Test vinder, % (store)stjrene i Jyllandsposten, "Ugens Kioskbasker" af Rene Langdahl

Kunder der har købt dette produkt har også købt

Køb billet til vores smagninger